Om Chris MacDonald

Foto: Michael Guldbøg

 

Chris MacDonald kommer oprindelig fra USA, men har boet i Danmark siden 1999. Chris MacDonald er uddannet Cand. Scient i Human Fysiologi og er grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind koncepterne. Videnskaben og filosofien GRACE danner grundlag for alt hvad Chris MacDonald beskæftiger sig med. Læs mere om GRACE her.

 

Inspirerende formidler

Chris MacDonald er en inspirerende formidler med et budskab på hjertet. Chris MacDonalds unikke evner til at formidle uden at løfte pegefingre har gjort ham til en af de mest populære foredragsholdere i Danmark. Chris MacDonald afholder seminarer og foredrag om sund livsstil, motivation, personlig udvikling, lederskab, coaching og teambuilding. Se de forskellige foredrag her.

Siden den 3. august 2003 og frem til den 26. juni 2010 har Chris MacDonald været fast skribent hos Politiken. Siden starten af juni 2010 har Chris MacDonald været tilknyttet Berlingske Media, hvor han har en fast klumme hver lørdag i Berlingske Tidende samt skriver artikler i BT bragt hver lørdag. Ydermere er Chris MacDonald tilknyttet BT´s hjemmeside omhandlende løb (http://www.lobnu.dk/), hvor Chris MacDonald blogger, svarer på brevkasse spørgsmål og laver webtv. Læs Chris MacDonalds artikler her.

 

Sundhed er energi

Chris MacDonald definerer sundhed som energi. Energi gør alt muligt og som Albert Einstein sagde: ”Nothing happens untill something moves”. Man kan ikke forvente, at motivationen eller den generelle sundhed kommer dumpende ned i favnen – man er nødt til at sætte ting i bevægelse.

”Sundhed er at have det så godt så muligt, så mange dage som muligt” Sundhed er energi. Ja sundhed er energi og energi er ALT. Det er energi, der gør alt andet muligt” Chris MacDonald

 

Projekter

Chris MacDonald har i samarbejde med DR og produktionsselskaber skabt flere populære tv-programmer og serier herunder blandt andet ”Chris på Chokoladefabrikken”, ”Chris på Skolebænken”, ”Chris på Vægten” og ”By på Skrump”. Læs mere om de forskellige projekter her.

 

RAAM – Race Across America

I 2005 deltog Chris MacDonald i Race Across America, cykelløbet som er nomineret til at være verdens hårdeste sportsbegivenhed. Chris MacDonald fik en sølvmedalje og titlen Rookie of the Year”. Race Across America er 5000 km non-stop fra kyst til kyst tværs over Amerika – på cykel! Rytterne tilbringer mere end 21-22 timer i sadlen hvert døgn og krydser både bjergkæden Rocky Mountains og den frygtede Mojave-ørken. Læs mere om RAAM her.