Vi har fra starten vidst, at vi kæmpede for at vinde så mange slag som muligt. Men at vi på lang sigt ville tabe krigen. Vi havde aldrig forventet, at vi ville være i stand til at holde skansen så længe, som vi har. Vi føler os så heldige, at Cal så længe har kunnet kæmpe imod alle odds.
Desværre er vi nu på vej ind i den sidste fase af hans kamp.
For godt 3 måneder siden, dukkede to mindre svulster op i Cals mave efter 10 måneders total remission. Hans lever og de andre områder, hvor den oprindelige fase 4-kræft sad, var stadig kræftfri. Så Cal gik tilbage på den kemo, som han blev taget af, da han blev kræftfri i juli sidste år. Men efter tre behandlinger viste en scanning, at svulsterne ikke blev påvirket af kemoen. Det indikerede, at svulsterne enten var en helt ny type, eller at det var metastaser fra hans oprindelige kræft, som havde udviklet resistans over for kemoen.
Vi besluttede at prøve en anden kemo-cocktail. Cal hoppede direkte over på den, og den ramte ham meget hårdere end den oprindelige. Det er svært at sige hvorfor. Måske var det bare en cocktail, som hans krop virkelig gerne ville frastøde. Måske havde alt for mange kemo-stoffer efterhånden hobet sig op i hans krop. Uanset hvad, så blev han totalt knockoutet. Han fik kvalme og tabte appetitten. Han kunne ikke længere spise de gode ting, han havde gjort før, og han tabte sig meget. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at holde kalorier i ham, og vi gik ture, for at holde hans energiniveau oppe. Men han blev svagere og svagere. Det har været 3 hårde måneder. Cals energi og styrke er gået drastisk ned, dag for dag.
For 3 uger siden blev han scannet igen, og det viste sig, at den nye kemo heller ikke påvirkede de to svulster. Scanningen viste også gift i leveren fra kemoen, og lægerne besluttede at tage Cal af kemoen og lukke ned for behandlingen. Cals lever og nyrer havde simpelthen fået nok, og de er ved at lukke ned. Det er det svære ved kræft. Behandlingen er tit lige så hård, som sygdommen er. Og når man står med resistent kræft, og kroppens egne forsvarsværker er ødelagt af kemoen – så begynder det at blive svært. Kombinationen har simpelthen været for meget for Cals krop. Og den har besluttet sig for at sige: ”Det er nok nu.”

Vi fortryder ikke noget. Vi er bare så taknemmelige for al den hjælp, Cal har fået fra sin onkolog. Ud fra den information, vi har haft, har han gjort alt rigtigt. Det gik bare ikke med kemoen denne gang, og Cals krop har fået nok. Så Cal er ved at dø nu. Han er okay med det. Han er nysgerrig på, hvad døden bringer, men han er ked af, at tingene pludselig er gået så stejlt ned ad bakke. Vi havde ikke forventet, at det ville gå så hurtigt, men det er, hvad der kan ske med den satans sygdom og med den hårde behandling, der er nødvendig for at bekæmpe den.
Som jeg sagde i dokumentaren, da vi fik nyheden om, at den første kræft var slået tilbage: ”Sygdommen er stadig derinde, og den prøver at bare at finde ud af, hvad fanden vi har gjort ved den.”
Kræften er snu, og når man lukker én dør for den, så finder den ofte en ny dør. Det er en svær kamp. Så meget desto større grund til, at alle vi raske vågner op og husker, at der er så sindssyg meget, vi kan gøre for at forebygge, at det når så langt.
Til alle jer, som kæmper mod kræft: Cal og jeg ønsker jer al styrke i kampen.
Husk på, at Cals kræft var meget aggressiv – og af en type, der ikke kunne kureres. Cal fik meget kort tid at leve i, og alligevel var han i stand til at blæse kræften tilbage til der, hvor den kom fra. Det viser bare, at behandling virker. Og at de ting, vi selv kan gøre for at mobilisere vores kroppe, også virker. So keep fighting.

Cal håber, at der ikke er nogen, der føler, at han har skuffet dem. Vi ved, at hans historie har været til inspiration for mange, og han ville så gerne have kæmpet videre. Men hans krop har sagt nej. Jeg kommer til at savne samtalerne med min far. Jeg kommer til at savne den mand, der har inspireret mig til at være et bedre menneske.

Er du stresset? - så er der stor sandsynlighed for, at du skærer ned på måltiderne og begynder at småspise fede og søde sager, drikke mere kaffe og, hvis du er ryger, ryge flere cigaretter. Særligt, hvis du er kvinde.

Et nyt engelsk studie viser nemlig, at forskellige former for stress fører til større lyst til fede og søde snacks - for kvinder, vel at mærke! Mændene fortsatte bare som altid!

Kvinder var mere letpåvirkelige end mænd

193 mænd og 229 kvinder, der alle var omkring 40 år, deltog i forsøget. Ved hjælp af spørgeskemaer fortalte deltagerne om deres arbejdsforhold, deres personlighed, højde og vægt, og de udfyldte en kost-dagbog, hvor de noterede alt, hvad de spiste, i 4 uger.

Resultatet var, at når kvinderne var stressede, f.eks. fordi de havde skændtes med en kollega eller en ven, tabt nøglerne, miss’et en deadline eller fordi de skulle holde et foredrag, så spiste de flere snacks med højt fedt og sukkerindhold, drak mere kaffe, røg flere smøger (hvis de var rygere, altså!) og motionerede mindre. Der var ingen forskel i alkoholforbruget.

Mændene fortsatte bare præcis som de plejede, selvom de var stressede.

Ganske interessant viste studiet også, at mentalt stress medførte større sandsynlighed for småspiseri end fysisk stress.

“What you need to know”…

Stress og småspisning følges tit ad, viser flere studier. Når vi bliver stressede, påvirkes hormonbalancen og nogle af hormonerne spiller en rolle for lysten til at spise.

Men selvom vi kan se fælles træk, så håndterer vi alligevel stress forskelligt. Nogle er gode til at “afstresse”, mens andre har sværere ved det. Som opfølgning på den gode diskussion om stress her på bloggen forleden dag, synes jeg, at det ville være interessant at høre om, hvordan du håndterer stressede perioder?

Skriv din kommentar her og vær med i vores lille rundspørge og vær med til at inspirere andre. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere…

• Læs artiklen om “Women’s health risk from working long hours” i MedicalNews Today
• Hvis du vil vide mere om stress, så se også mine artikler om stress fra Politiken
• Læs også mere om stress i “Svært ved at geare ned?” og de gode kommentarer
• “Stress may add bite to appetite in women: a laboratory controlled study of stress-induced cortisol and eating-behavior” - læs abstract fra artiklen
• “The role of gender and taste class in the effects on stress and eating” - læs abstract her

I sommer havde jeg en fantastisk oplevelse, som jeg gerne vil dele med jer. En oplevelse, der handler om at føre en drøm ud i livet. Og at det aldrig er for sent.

Hovedpersonen i historien er min far, der sidste år fyldte 70 år. Historiens anden hovedperson er det legendariske Mount Rainier, hvis kæmpemæssige skygge strækker sig ud mod Seattle, hvor min familie flyttede til for snart mange år siden. Lige siden første dag i Seattle, har min far kigget op mod bjerget og sagt, at det ville han gerne nå at bestige i sit liv. Men som travl pilot gik tiden og årene, og det tætteste min far kom på hans bjerg var når han fløj forbi med flyvemaskinen.

Indtil denne sommer.

Bjerget

Mount Rainier ikke er nogen lille bakketop. Med sine 4.391 m knejser den aktive vulkan som den højeste tinde i bjergene, der omgiver Seattle.

Vil man begive sig ud på rejsen mod toppen må man forberede sig på benhård bestigning, der går ad stejle stier, over sten-områder med fare for stenskred og med isøkser over gletcherområder. Bestigningen tager flere dage og er en udfordring af dimensioner - både fysisk og psykisk. Man skal ikke lide af højdeskræk!

Rejsen mod toppen

Man kunne tro, at en bjergbestigning starter ved foden af bjerget. Det gør den ikke! Den egentlige rejse begynder meget tidligere. Således begyndte min fars rejse for fire år siden, da han begav sig ud på sin første træningstur. 20 minutter blev det til. Der var lang vej til at kunne klare 10-14 timers hård klatring i højderne!

I løbet af de seneste to år er træningen blevet intensiveret til daglige træningsture med alt, hvad der følger med af opture og nedture, sorger og glæder. Og Mount Rainier ventede stadig.

Endelig, efter års slid og anstrengende forberedelser, kunne vi en tidlig sommermorgen i august køre sammen ind i Mount Rainier National Park. Det er nu det vil vise sig, om det hårde arbejde vil bære frugt, og om det legendariske bjerg vil lade os nå hele vejen til sin tinde.

Selvom vi har forberedt os grundigt, er der stadig meget, som vi ikke er herrer over. Man mærker, hvor små vi mennesker er midt i naturens storslåethed, og man oplever hvilken fantastisk natur vi er en del af. Dette fantastiske samspil med naturen er med til at skærpe sanserne og sætte livet i perspektiv.

Og herfra tror jeg faktisk, at jeg vil lade min far overtage og selv få lov at fortælle sin historie. Klik her for at læse hans beretning » (åbner pdf-fil. Teksten er på engelsk)

Lige et bonus-billede, der viser lidt om livet på bjerget. Med sine gletchere, ligger der høj sne på bjerget selvom vi er midt i august måned. Vi er ved at gøre klar til endnu en iskold nat på bjergsiden.

Hvis du vil læse mere om Mount Rainier og den fantastisk smukke nationalpark, så se Mount Rainier National Park's website her »

I "Ha' det godt" på DR1 d. 4/11 2008 blev der vist klip fra turen. Se programmet her »

74% ud af 894 adspurgte danskere ønsker bedre information om E-numre, 60% er helt eller delvist enig i, at mad med E-numre bekymrer dem, og 54% af de adspurgte fortæller, at de prøver at undgå produkter med mange E-numre i, skriver Berlingske Tidende i dag.

Jeg tror, at langt de fleste af os har prøvet at stå i supermarkedet med en helt almindelig fødevare i hånden og stirre måbende på ingredienslisten og ikke være sikker på, hvad halvdelen af det betyder. Der er helt klart brug for bedre information, så vi ved, hvad der er i den mad vi putter i munden - hvad der er ok, hvad vi skal styre udenom, og hvad der vil være det bedste valg.  

Det er også vigtigt at huske på, at E-numrene dækker over alle tilsætningsstoffer i maden, f.eks. også, hvis der er tilsat C-vitamin. Så selvom mange E-numre dækker over stoffer, der bestemt ikke findes i mad, der kommer lige fra naturen, så er der altså også nogle af E-numrene, der bare er et andet navn for f.eks. C-vitamin og E-vitamin. Det er selvfølgelig ganske godt at vide, hvad der er hvad.

Jeg vil selvføligelig stadig sige, at uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det en god idé at gå efter fødevarer, der er så tæt på naturen som muligt. 

Hvis du vil vide mere.. 

• Link til Fødevarestyrelsens E-nummer-guide med oversigt over alle numrene og hvilke stoffer, der gemmer sig bag dem (åbner pdf-fil) her 
• Få tips til at læse næringsdeklarationerne på madvarerne på Fødevarestyrelsens website
• Link til artiklen "Danskerne bekymrede over E-numre" i Berlingeren i dag

Hvis du har været med på en spinningtime eller har prøvet andet træning med musik, vil du nok være enig med mig i, at musik kan have stor betydning. Når favoritnummeret med høj energi strømmer ud af højtalerne er det svært ikke at lade sig gribe af det og lægge ekstra kræfter i.

Der er flere grunde til, at musik kan fremme præstationen:

1) For løb, cykling og lignende kan musik hjælpe med at holde fokus og fjerne opmærksomheden fra evt. træthed

2) Musik taler til vores følelser og kan 'peppe op' og øge følelsen af at være fyldt med energi

3) Rytmen i musikken kan fremme præstationen

Hvilken musik er bedst?

Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, hvilken musik du synes bedst om.  Men der er nogle retningslinier, der er værd at have med i overvejelserne, når du vælger din favoritmusik til sport:

1) Rytmen. Den må gerne passe til rytmen i bevægelserne i din sport, så følelsen af at musik og bevægelse flyder sammen fremmer følelsen af "flow".

2) Stemningen i musikken har også betydning, for den vil tale direkte til dine følelser.

3) Dine associationer. Musik er fantastisk til at skabe associationer og forbinde f.eks. en bestemt begivenhed med bestemte følelser. Har du et musiknummer, som du forbinder med præstation og sejr, så vil du med stor sandsynlighed lægge flere kræfter i, når du hører dette nummer igen.  

For mig har musikken stor betydning. Jeg hører altid musik, når jeg tæner, og jeg bruger også meget tid og energi på at sammensætte musikken til mine spinningtimer. Jeg synes også, at det er utroligt facinerende med musikkens evne til på et splitsekund at bringe følelser frem, f.eks. hvis man har hørt samme nummer i en sammenhæng eller et øjeblik, der gjorde stort indtryk på en. Jeg får f.eks. stadig gåsehud, når jeg hører noget af den musik, som jeg hørte under Race Across America.

Der er altså meget der tyder på, at der kan være god energi at hente til din sport ved at finde frem til den musik, som du synes godt om og som fungerer godt for dig til din sport. Og det uanset om du er "weekendkriger" eller eliteatlet.

God fornøjelse med træningen!

• Læs "Music in Sport and Exercise: Theory and Practice" her »
• Læs "Music in Sport and Exercise: An update on Research and Application" her »
• Læs pressemeddelelse fra Brunel University i London "Music increases performance levels by up to 20 percent" her »
• Læs artikel på Poltiken Tjek "Musik går i sjælen" her »

”Skal kaffen skiftes ud med intellektuel EPO?” er overskriften på en artikel i Berlingske. Artiklen handler om, hvordan man ved (ulovlig) brug af receptpligtig medicin, der er udviklet til f.eks. mennesker med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder – eller forstyrrelse af opmærksomhed/aktivitet), kan booste sin hjernefunktion og få bl.a. bedre koncentration og hukommelse.  

Ifølge artiklen bruger op mod 1/5 af de amerikanske universitetsstuderende (ulovligt) den form for præstationsfremmende midler, og spørgsmålet er, om det er ok at raske mennesker bruger medicin til at få pæren til at lyse lidt mere klart, så at sige?

Gi' din hjerne et naturligt boost

I betragtning af, at din hjerne er din centralkommando, så er der efter min mening ikke noget at sige til, at vi gerne vil have de små grå til at køre som smurt. Heldigvis er den gode nyhed, at du slet ikke behøver at begive dig ud i ulovligheder eller sætte dit helbred på spil ved at benytte dig af medicin med mulige bivirkninger for at booste din hjerne.

En af de helt store opdagelser i hjerneforskningen inden for de senere år er nemlig, at din livsstil kan have stor indflydelse på dine ”små grå”. Motion, sund mad og god nattesøvn kan give både din krop og din hjerne et fantastisk boost - det er altså ikke kun kondien og sundheden, der nyder godt af det sunde liv, det gør din hjerne også! Og de eneste ”bivirkninger” er, at du vil udstråle energi og overskud.

Men hvad synes du? 

Hvis du vil vide mere..

• "Skal kaffen skiftes ud med intellektuelt EPO?" - læs artiklen i Berlingske her » 
• "The ethics of brain boosting" - læs blog-indlægget på Nature.com her » 
• "Gødning til hjernen" - læs min artikel i videnscentret her »
• "I godt humør med motion" - læs min artikel i videnscentret her »

Her den anden dag sad jeg og surfede på Internettet, her faldt jeg tilfældigvis over en artikel der beskrev en hel ny trend på det Amerikanske marked.

Artiklen omhandlede en ny type sodavand, faktisk den omvendte Red Bull. Drank som produktet hedder, er ikke en sodavand i den normale forstand, for i modsætning til andre produkter er den ikke tilsat koffein, nej tværtimod. Drank har til formål at afhjælpe dem, der har problemer med at få sovet. Drank er derfor fyldt med melatonin, der typisk også findes i sovemedicin. En skræmmende tanke og det er vel egentlig kun i USA, at man har behov for kemikalier til dels at holde en vågen og falde i søvn når det er nødvendigt.

Jeg kan kun grue over hvordan et klasselokale fyldt med børn som enten har drukket sukkerholdig sodavand eller Drank vil se ud. Det er bestemt en klasse, som jeg nødig vil undervise!

Jeg overvejer tit, hvad der er blevet af almen fornuft når det kommer til kost i forbindelse med vores søvnrutiner? Tænk at vi nu er nået så vidt, at markedet for en sløvende sodavand er voksende.

Hvorfor ikke i stedet holde sig fra søde eller koffeinholdige madvare inden man skal sove?. Et andet godt tip kunne være at få et ordentlig sundt måltid en 3-4 timer inden nattesøvnen. Har man problemer med søvnen en enkelt nat, hvad er der så blevet af det gamle husholdningsråd om kamille te med honning eller måske bare en god bog?

Ligger du inde med et råd om bedre søvn, kan du jo lægge en kommentar til dette indlæg.

Ellers er der kun en ting at sige, sov godt !

Du kan læse artiklen om Drank her->

Det er ikke mange år siden jeg fik fornøjelsen af at besøge Naperville i forbindelse med ”Chris på skolebænken”.

Naperville var på det tidspunkt førende indenfor motion og indlæring. Det vil sige at få børn og unge til at motionere for at forbedre indlæringen op igennem High School.

Jeg var meget imponeret over, hvordan skolen blev drevet og måden de havde formået at integrere motion i den daglige undervisning. Et faktum der i den grad har sat Naperville på verdenskortet.

De har dog igen formået at ryste posen. For tiden er Naperville i et testforløb, hvor de studerendes indlæring stimuleres gennem aktiv træning. Undervisningen foregår på såkaldte NeuroActive cykler, som i daglig omtale kendes under navnet ”Brain Bikes”. En ”Brain Bike” er i og for sig en normal kondicykel med et fænomenalt tvist. På selve styret er monteret en monitor, hvor den studerende aktivt kan deltage i undervisningen eller benytte sig af et indlæringsprogram der træner hjernen i f.eks. at fokusere, sprogkundskaber eller matematik. Meningen er så at den studerende under selve undervisningen skal motionere på cyklen.

Og virker ja, det gør det. Undersøgelser viser faktisk at det at træne gøre hjernen mere modtagelig overfor indlæring. Et faktum som har gjort sig gældende i Naperville gennem mange år.

Du kan læse mere om ”Brain Bikes” her.

http://www.dailyherald.com/story/?id=301414